APV FOR BG MURER A/S

Arbejdsmiljø og sikkerhed i BG Murer A/S
- BG Murer's ansatte har valgt en arbejdsmiljø/sikkerheds repræsentant og en tillidsmand de valgte har de godkendte kursuer, der kræves.

Arbejdsmiljø og sikkerhedsrepræsentant.
Trevor Mc'Evoy.
Telf; 22512160
Mail: trevor@mvb.net

Tillids repræsentant.
Per Filsø
Telf; 51930702
Mail: pertangfilso@gmail.com
BG Murer A/S har en miljøorganisation, hvor i tillidsmand og miljø/ sikkerhedsrepræsentanten sidder, endvidere sidder.
Lisbeth Tang Thomsen - Kontoret
Telf: 29371661
Mail: lisbeth@bmurer.dk
Jens Ager Knudsen - Murersvend
Telf: 60860622
Mail: JensAgerKnudsen@gmail.com

Apv'ens vigtigste opgave er at forbygge ulykker og skader forbundet med arbejdet.
Det er vigtig alle læser vores apv, så alle berørte kender forholdene.
Apven ligger frit tilgændeligt på vores hjemmeside www.bgmurer.dk I apven vil man også kunne finde BG Murers personalehåndbog.

BG Murer A/S vil med denne APV forsøge at, hjælpe alle medarbejder til et bedre arbejdsmiljø, vi vil minske skader-ulykker og nedslidning.
Som murer sker de fleste ulykker, skader og nedslidning ved:
- Tunge løft og dårlige arbejdstillinger
- Stjø og vibrationer
- Fald-nedstyrtning og brug af værktøj
Vi vil med APVen prøve at, finde løsninger til at de oven nævnte ting ikke sker, at alle i BG Murer ved hvad man kan gøre for at minske ulykker/nedslidning.

BG Murer vil også med denne APV gøre opmørksom på det psykiske arbejdsmiljø.
Alle i BG Murer skal føle sig tilrette. Vi vil komme ind på emner som.
- Mobning.
- Mus samtaler/motivation
- Tillid/Respekt
- Konflikter/konflikt håndtering.

 

Stillads arbejde og tunge løft.

Mange arbejdsulykker i byggebranchen, sker ved fald fra stilladset, eller ved at, man bliver ramt af faldende genstande. Nogle få forholdsregler kan gøre risikoen for ulykker og arbejdsskader mindre.

Hvad kan vi så gøre for at undgå disse former for arbejds ulykker.?

- Planlæg arbejdet og sørg for god instruktion til alle, inden vi begynder
at stille stilladset op. Kontrollér, at alle nødvendige sikkerhedsregler
bliver fulgt.

- Følg opstillingsvejledningen og sørg for, at defekt materiale bliver
sorteret fra.

- Sørg for god afmærkning af arbejdsområdet fra kørende trafik, så vi
undgår påkørsel.

Afspær og afskærm området, hvis der er risiko for at
vi udsætter andre for ulykker.

- Sikkerhedshjelm skal altid bruges af bundmanden.

- El-monteringshejs skal have automatisk stop ved overbelastning.

- Ryd op og hold orden og sørg for godt lys på opstillingsstedet.
- Fjern affald og materialer og gør stilladset rent, inden I demonterer
eller ændrer det.

- Gør materiellet forsvarligt fast på bilen under transporten til og fra
opstillingsstedet.

- Brug god arbejdsteknik – så vi undgår unødvendige
løft og belastninger.

- Brug løfte- og hejsemateriel så vi undgår tunge løft i forbindelse
med af- og pålæsning og lodret transport af stilladsdele. Husk at løft
og transport af store el-hejs også skal ske med tekniske hjælpemidler

- Brug tekniske hjælpemidler, når vi skal flytte stilladsdele og maskiner.
Brug fx kraner, trucks, trækvogne, rammevogne og sækkevogne.
Sørg for at transporten kan ske på jævnt og tørt underlag. Benyt
kasser, containere og paller til transporten af materiel.

- Skab variation i arbejdet. Bundmand og topmand bør skifte plads
med jævne mellemrum, så I får større afveksling i jobbet og mindre
ensidig fysisk belastning.

- På virksomhedens lagerplads skal der være god adgang med nem
af- og pålæsning.

- Gør transportvejen kort. Lastbiler med materiel skal holde så tæt på
opstillingsstedet som muligt

Mange arbejdsskader sker pga manglende oprydtning på pladsen eller stilladset, man falder over efterladt værktøj, skidt der ikke er blevet rengjordt. Det kan også være matrialler eller værktøj der bliver tabt og falder ned. Det kan resultere i alvorlige ulykker.
Pludselig opstået skader som, fx. hold i ryggen, diskuspolabs, opstår tit ved fald eller vi griber ud efer noget, vi taber. Disse ulykker kan vi afhjælpe ved den rigtige løfte teknik.
Nedslidning opstår efter en årrække med belastning, tungt arbejde og forkert arbejdsstilling.
Dette kan vi afhjælpe ved, at bruge de rigtige arbejdsstillinger, løfte rigtig og tænke os om.

MURERARBEJDE.

De vigtigste arbejdsmiljø-problemer.

Tunge løft – fx ved håndtering af tegloverliggere og stilladsdele.
Dårlige arbejdsstillinger – fx ved opmuring over skulderhøjde og under knæhøjde.
Kemikalier og støv – fx ved hudkontakt med cement/mørtel oG indånding af støv fra stenskæring
Støj og vibrationer fra værktøj og maskiner
Fald, nedstyrtning og ulykker med værktøj.

HVAD KAN VÆRE LØSNINGERNE PÅPROBLEMERNE.

Indret arbejdspladsen med korte og jævne adgangsveje, så det er let at transportere materialer og værktøj fra oplagsplads til arbejdssted.
Ryd op, så I undgår, at I selv eller andre snubler i værktøj og materialer.
Brug tekniske hjælpemidler i stedet for at transportere og løfte materialer og værktøj. Brug fx stenvogne, byggehejs, teleskoplæssere, lifte m.m. Stenhoveder skal bestilles og sikres leveret med max 80 sten og skal ved brug placeres på forhøjede skamler ved arbejdsstedet. Det giver mindre belastninger ved opmuringsarbejdetUndgå opmuring over skulderhøjde eller under knæhøjde. Brug en murerbalje,som er ca. 40 cm høj og har en forhøjet bund på 20 cm. Sørg for, at værktøjet er afskærmet og vedligeholdt, og at brugsanvisningerneer til stede og bliver fulgt. Kender I ikke maskinen – så læs anvisningerne. Planlæg arbejdet og skab variation mellem arbejdsopgaverne. Vælg de lettest mulige stilladser ved opmuring, så murerarbejdsmanden belastesmindst muligt. Afstem stilladshøjde på de enkelte dæk således, at kan opmures i 1 m højde. Vær særlig opmærksomme på risikoen ved arbejde i højden – fx nedstyrtningfra stilladser og tage. Sørg for, at stilladset er opstillet stabilt, og at det har rækværk bestående af håndliste, knæliste og fodliste som angivet i opstillingsvejledningen. Undgå skadelige kemikalier og støv. Brug evt. lukket blandemaskine og værktøj med direkte afsugning. Brug altid personlige værnemidler, hvis arbejdet ikke kan udføres uden at I kommer i kontakt med sundhedsskadelige kemikalier og støv. Sørg for, at der er arbejdspladsbrugsanvisninger, og at de er tilgængelige for alle. Vælg de maskiner og arbejdsmetoder, der støjer og vibrerer mindst. Planlæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen – og i så kort tid som muligt. Brug fx diamantskæring i stedet for hugning med mejselhammer. Brug altid høreværn, når I arbejder i nærheden af støjende maskiner og arbejdsprocesser.

 

MONTAGE AF BETONELEMENTER.

- Sørg for, at arbejdet på byggepladsen er omhyggeligt planlagt og tilrettelagt,
samt at alle har fået en grundig instruktion. Det mindsker risikoen
for ulykker og arbejdsskader.

- Check, at rækværker er sat korrekt op, og at alle huller er dækket af.
Følg reglerne for brug af stiger.

- Ryd op, så ingen snubler i værktøj og materialer.

- Følg anvisning for håndtering af elementstøtter.

- Sørg for, at arbejdsområdet er tydeligt adskilt, fra den kørende trafik på
byggepladsen.

- Undgå støvende arbejdsprocesser, så vidt det er muligt.

- Undgå løft. Brug løftegrej og transportmateriel til håndtering af elementstøtter.

- Sørg for god plads og let adgang til materialer og værktøj. Brug lifte i stedet for stiger, hvor det er muligt.

- Sørg for, at der er brugsanvisninger på maskiner og tekniske hjælpemidler.

- Sørg for, at anhugningsgrej er efterset og vedligeholdt.

 

NEDRIVNINGSARBEJDE.

- Planlæg nedrivningsarbejdet. Undersøg bygningen eller konstruktionens
tilstand, før I går i gang med nedrivningen.

- Sørg for rækværk og passende afdækning af huller. Brug evt. faldsikringsudstyr.
Stiger og stilladser skal være godkendt og vedligeholdt
efter reglerne.

- Ryd op, så ingen snubler i værktøj og materialer.

- Sørg for, at de nødvendige tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler
er til stede, og at de bliver brugt.

- Begræns støj og vibrationer. Vælg de mest støj- og vibrationssvage
metoder og maskiner. Brug evt. fjernbetjent udstyr og høreværn.

- Skab variation i arbejdet – det mindsker generne fra både arbejde på
svært tilgængelige steder og fra vibrationer.

- Undgå støv. Brug fx anlæg med centralsug eller oversprøjtning med
vand. Hvis I sprænger, klipper eller skærer betonen, giver det mindre
støvbelastning. Brug maske.

- Undgå at hvirvle støv op ved rengøring. Brug vådrengrøing eller støvsugning, evt. maske.

 

JORD- OG KLOAKARBEJDE.

- Undersøg arbejdsområdet grundigt, inden I går i gang med arbejdet.
Vær særligt opmærksomme på forurenet jord og nedgravede ledninger.

- Sørg for korrekt afspærring, afmærkning og skiltning af arbejdsstedet,
bl.a. som beskyttelse mod trafik.

- Undgå jordskred ved udgravninger til byggegruber, rør, ledninger mv.
Brug fx afstivning eller gravekasse.

- Ryd op, så ingen snubler i værktøj og materialer.

- Undgå tunge løft og dårlige arbejdsstillinger ved fx håndgravning. Brug
tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.

- Sørg for at de nødvendige tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler
er til stede – og at de bliver brugt. Sørg for, at der er brugsanvisninger
på maskiner og tekniske hjælpemidler.

- Læg vægt på, hvordan førerkabinen er indrettet, når I skal købe entreprenørmaskiner.

- Vælg de maskiner og arbejdsmetoder, der støjer og vibrerer mindst.
Planlæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen – og i så kort tid
som muligt. Brug altid høreværn, når I arbejder i nærheden af støjende
maskiner og arbejdsprocesser.

- Skab variation i arbejdet – det mindsker generne fra både uhensigtsmæssige
og ensidige arbejdsstillinger og fra vibrationer.

 

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ.

Mobning - de første syptomer på mobning kan være.
- Mine kolleger holder op med at snakke, når jeg kommer, og går når jeg sætter mig hos dem.
- Det startede som en konflikt mellem mig og min kollega, og nu taler alle de andre om mig bag min ryg. Jeg har sagt det til mester, men han gør ikke noget.
- De andre synes, at jeg arbejder for langsomt, og ingen vil gå sammen med mig.

En medarbejders mulig olevelse af andre der bliver mobbet.
- Når vi laver grin med "Bjarne", er jeg nogle gange i tvivl om, om det er ok med ham, men det virker som om, at jeg er den eneste, der tænker sådan.
- Jeg har det dårligt med, at vi går over grænsen over for "Peter", men jeg ved ikke, have jeg skal gøre. Hvad nu hvis det i stedet bliver mig selv?

Virksomhedens syptomer.
- Mestser har alt for travlt til at hjælpe medarbejderne, med at løse konflikter - det må medarbejderne selv klare - de er jo voksne mennesker.
- En medarbejder skifter job og begrunder det med mobning, der kommer som et chork for ledelsen.
- De "gamle" medarbejder behandler en ny kollega dårligt, men ledelsen vil ikke undvære eller være uvenner med sine "gamle" ansatte.
- De gamle behandler en kollega dårligt, men kan ledelsen gøre noget? burde de ikke selv løse det?

Der kan være mange årsger til mobning på arbejdspladsen, en af årsagerne kan være en uløst konflikt, at man ikke får talt sammen eller at man ikke tør tage "den svære samtale" Det kan være man er under stor tidspres, at arejdsmængden er for stor og at man dermed ikke har tid eller overskud til at løse en konflikt eller man ikke har overkudet til at sige fra.

- Mangelende respekt for en eller flere kollegaer - den gode tone.

- Fordomme om en kollegas fritids arktivivteter, nationalitet og forskellighed.

- Kendskaber til sine kollegas sociale kompetancer, grænser og behov. Nogen rummer meget andre knap så meget.

- m . til hinanden som mennersker/individer tillid til at en kollega gør sit arbejde, at man tror på hinanden.

Hvad kan du som kollega gøre for at undgå mobning og dårlig arbejdsmiljø.
- Sig fra første gang din grænse er nåe, både når det gælder dig selv, eller hvis en kollega bliver mobbet.
- Søg hjælp fra din mester eller en fra arbejdsmiljøorganisationen.
- Opstår der konflikter mellem kollega, kan du forbygge mobning, ved at tage initiativ til at løse konflikterne.

Som virksomhed kan vi gøre.
- Vi kan tage hånd om det, med det samme vi oplever drillerier/mobning. Ved eventuelt, at tage en snak med de involverede.
- Vi kan undersøge hvorfor situationerne er opstået og har udviklet sig til mobning.
- Vi skal have fokus på hvordan vi omgås hinanden i hverdagen, få løst konflikter inden de udvikler sig.
- Vær opmæærksom på at ledelsen ikke selv er med til at mobbe.
- Hvis ikke viselv kan løse det, kan det være nødvendigt at søge hjælp udefra.

Omgangstone - den gode og dårlige stemning.
I vores branche er det kendt, man har en hård omgangstone. Mange kan også godt lide det, nogen lære at affinde sig med det, men man skal også huske at, der er nogen der ikke bryder sig om den hårde tone.
Omgangstonen handler ikke bare om det verbale sporg, men også vores kropssporg og fremtoning har en betydning. kommenikation handler lige så meget om det usagte som det sagte. At tage afstand kan være lige så slem som en masse skælsord.
En hård omgangstone kan være med til at optrappe konfikter, det giver dårlig stemning, der kan medføre dårlig samarbejde og dermed opstå fejl og mangler.

Tal ordenligt og undgå konflikter.
Tal så alle forstår hvad du siger, det kan være svært at forstå, hvis man bruger for meget sakame eller ironi i sit sporg. Man skal tale klart og tydligt. Skælsord og drillerier kan opfattes bogstaveligt selvom det ikke var menningen. Tal aldrig nedsættende til hinanden-kig hinanden i øjenen, lyt og vær interesseret i det den anden siger, så det bliver konstrutivt.
Tænk over måden man påtaler hiananden på - brug fx aldrig "DU" sporget- som fx. Du er iretternde når "DU" osv Ved at bruge DU - SPROGET kan man nemt komme tilat peje finger af hinanden og lyde beskyldende.
Tænk over at man i stedet kan bruge "JEG formen, som fx jeg syntes at det ..... På den måde sætter du fokus et andet sted og det virker mindre beskydende. Vær åben, lyt og vær opmærksom på hinanden.
Ved at vi har et ordenligt sporg viser vi hinanden respekt og det gør det nemmere at omgås hinanden i daglige.

Vær opmærksom på nye medarbejder i virksomheden.
Det er ikke sikkert at nye ansatte med det samme forstår vores måde at vær sammen på. Sørg altid for de føler sig velkomne, byd velkommen og introduksere dem på en ordenlig måde. Sørg for de føler sig hjemme og godt tilpas.
Ledelden byder velkommen påpersonalemøder og vider dem tilrette på arbejdspladsen, sørger for at en medarbejder tager hånd om vedkomende de første dage.
Det er også vigtig vi tænker på omgangstonen i forhold ti udefra kommende fx kunder byggeleder og andre instandser.

Brug sproget konstruktivt

- Brug et ordentligt og klart sprog, så den anden person ikke misforstår
dig
- Tal for dig selv og i jeg-sprog
- Svar ligeud på den andens spørgsmål med ord og vendinger, som
du forventer den anden forstår
- Lyt til hvad den anden siger og undlad at afbryde
- Spørg ind til det, den anden person siger, så du er sikker på at
have forstået det rigtigt
- Erkend hvis du har taget fejl, eller hvis du skifter mening
- Giv konstruktiv kritik med fokus på sagen og ikke personen
- Tænk på tid og sted når du giver kritik - udtryk aldrig din kritik over
for en person i andres påhør

Brug kropssproget konstruktivt

- Kig på den anden persons ansigt og hav hyppig øjenkontakt,
mens I taler sammen
- Lyt aktivt, dvs. vis at du lytter og forstår, hvad der bliver sagt
- Lad være at lægge armene eller benene over kors
- Sid når den anden person sidder, og stå når vedkommende står
- Bevar en afslappet holdning

 

Mus samtaler- medarjeder indragelse og ansvar og motivation.

samarbejdet er alt afgørende for de bedste reslutater både for det færdige bygge produkt men også for det psykiske arbejdsmiljø.
BG Murer forsørger hele tiden at indrage medarbejderne i beslutningerne og dermed give medarbejderne ansvar for eget arbejde. Ledelsen skal selvfølgelig give medarbejderne de rigtig instrukser så de ved hvad de skal igang med.
Hvert år afholdes der mus-samtaler, hvor hver medarbejder indkaldes til en personlig samtale med mesterne. På disse samtaler har medarbejderne mulighed for at give udtryk for hvad de ønsker forandret? Hvad de mener er godt og skidt. I disse samtaler er der netop relevant at få talt om det der er svært - hvis man føler sig udsat for mobning eller ser andre blive mobbet, i det hele taget hvis der er noget der skal tages hånd om. Det kan nogen gange være nødvendigt at kontakte arbejdsmiljø/sikkerheds repræsentanten. Det er ledelsens ansvar at, der bliver handelt på det nævnte problem.
Der skabes motivation igennem et godt arbejdsmiljø, hvis alle er galde for at møde på arbejde, så er arbejdsglæden og motivationen for at levere det bedste resultat der også.

 

Tillid og respekt.

Tillid til hinanden er meget afgørende i et godt samarbejde og arbejdsmiljø, at tro på at vi hver for sig, gør sit arbejde rigitgt. At man kan tale med hinanden uden at hele byggepladsen behøver vide det, at kunne betro sig til en kollega.!
Det er utrolig vigtigt at vi har respekt for vores arbejde hver især, respekt for vores kollegas forskellighed uanset hvilke holdniger-nationaliteter og andre ting der måtte være.
Lyt til hinanden- hør på hvad en kollega har at sige og respektere det!
Respekter ledelsen afgørelser og have tillid til, at det ledelsen gør, er til jeres og virksomhedens bedste.
Respekt og tillid er en stor fakta for et godt arbejdsmiljø.

 

Konflikt og konflikthåndtering.

- Den svære samtale.
Det kan være svært at skulle tale med en kollega eller at gå ti ledelsen med et problem man ønsker at få talt om. Lige som det kan være svært for ledelsen at skulle gribe fat i en medarbejder der ikke ser ud til at trives.
Der kan være mange årsager til amn ikke trives, der kan være personlige årsager, årsager i privaten eller årsager blandt kollegaerne. Men lige meget hvad, er det vigtig vi er er opmærksomt på det, eller der bliver gjort opmærksom på det.